Kirkeårets farver

Hvad farverne i kirken symboliserer.

Grøn
Grøn er trinitatistidens farve og symboliserer vækst, forår og håb. Den anvendes i helligtrekongerstiden og trinitatistiden, hvor evangelieteksterne fortrinsvis handler om Jesu barndom og opvækst samt om at vokse i troen, sådan som det for eksempel udtrykkes i salmelinierne: "Lad Jesu ager grønnes smukt, lad ordet bringe troens frugt" (Den Danske Salmebog 391 v.1).
 
Hvid
Hvid symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den anvendes således juledag, hvor Jesu fødselsdag fejres, de to påskedage som markerer opstandelsen, Mariæ Bebudelsesdag, Kristi Himmelfartsdag samt Skærtorsdag, hvor Jesus indstiftede nadveren.

Violet
Den violette farve symboliserer ånd, alvor og anger. Den bruges i advents- og fastetiden, Palmesøndag samt på Store Bededag. At faste og advensttid er alvorsfyldte perioder, ses også af evangelielæsningerne som knytter sig hertil. De er ofte præget af formaninger og opfordringer til bod og omvendelse.

Rød
Rød er ildens, blodets, kærlighedens og Helligåndens farve og symboliserer endvidere lidenskab. I pinsen mindes vi, at Helligånden kom over apostlene i form af ildtunger, derfor den røde farve. Som blodets farve benyttes den kirkens eneste martyrdag, Sankt Stefans dag, som er 2. juledag.

Sort
Sort er sorgens og dødens farve og bruges udelukkende Langfredag.
Kirkeårets farver